Et overraskende point giver tro på tingene
Interview med Mike Hermansen fra Hornum IF efter kampen mod DVIF.
Hvordan føles det at få et uafgjort resultat mod rækkens tophold, DVIF, efter en meget svær sæson?
- Det var rart at få et point med fra en meget svær udebane mod et godt fodboldhold.
Hvad synes du var nøglefaktorerne bag det flotte resultat i denne kamp?
- Jeg føler taktikken, der blev lagt op til kampen ramte plet i forhold til de ting vi gerne ville for at optimere vores chancer. Derudover så begynder det så småt at lysne lidt på skadesfronten også. Kendetegnende for vores sæson, så fik vi raget endnu en skade til os efter små 5-10 min spil. Skader og afbud har gjort det umuligt at have nogen form for kontinuitet i denne sæson, så vi har kæmpet lidt med det hele sæsonen.
Hvordan påvirker dette resultat holdets moral og troen på overlevelse i rækken?
- Det gav tro på tro på tingene, at vi tog point fra puljens duks på deres hjemmebane.
Hvad vil I tage med fra denne kamp til de kommende kampe?
- 1 point og flere positive tendenser.