Billede beskrivelse

En videooptagelse blev nøglen til oprykningen for Vejgaard B

02. juli 2025 kl. 07.38
Opdateret kl. 09.24

Interview med Mathias Christiansen fra Vejgaard B efter kampen mod Vodskov IF

Hvordan oplevede du kampen og sejren på udebane mod Vodskov?

- Jeg så en kamp, hvor vi er i fuld kontrol 80 minutter i kampen. Og de havde bolden 70 % af tiden. Men alt var lige efter planen. Drengene gjorde ligesom vi snakkede om, samt så jeg vores anfører Thomas Lund havde godt styr på tropperne på banen. Det er en fornøjelse at have en spiller som ham.

Hvad var nøglen til at vende kampen og sikre oprykningen?

- Taktikken var helt klart en faktor, takket være en video fra vores 1. hold, som mødte dem i pokalen. Så stod det klart, de er rigtig gode til lange bolde, især fra deres målmand. Så var det rimelig nemt at komme med en taktik, der neutraliserer det. Også kvaliteten på de enkelte spillere – der var vores klart højere.

Hvordan vil du vurdere holdets præstation gennem sæsonen og playoff kampene?

- De gjorde lige det, de skulle. De kom motiveret og sultne for oprykning. Jeg er mega stolt af mine drenge. Efter 7 kampe så det svært ud overhovedet at kunne være med om 2.-pladsen i puljen. Vi rejste os i stedet for at have ondt af os selv og spillede det fodbold, vi ved vi kan.

Hvad betyder oprykningen til Serie 3 for jer og klubben fremadrettet?

- Den betyder rigtig meget for os og klubben. Det hjælper os både med at holde på vores bedste, men muligvis også tilføje en enkelt eller to spillere mere til en rigtig stærk trup.

Kampfakta:

Kamp: Vodskov IF – Vejgaard B
Playoff finale
Resultat: 2-3

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste