Billede beskrivelse

Emil Grud - Vi vil slutte sæsonen med en sejr på hjemmebane

24. oktober 2024 kl. 20.03

Interview med Emil Grud fra HVA Sydthy før kampen mod KVIK

I møder KVIK, som kæmper for 2. pladsen – hvordan vil I gribe kampen an?

- Vi vil rigtigt gerne ud og bygge videre på sidste sejr, og de gode takter. Det håber- og tror vi på er nok til en sejr, hvis vi alle er fokuseret og motiveret til opgaven. Vi vil slutte sæsonen godt af på Vestervig Stadion, hvor vi fejrer 50 års jubilæum.

Hvordan vil I motivere jer selv, når I ikke har noget på spil?

- Vi skal altid være motiverede, uanset kampen, men denne i særdeleshed, da vi som sagt meget gerne vil slutte sæsonen godt af med en sejr på hjemmebane. Derudover er denne kamp vigtig, da Vestervig Agger IF (den ene halvdel af klubsamarbejdet) fejrer 50 års jubilæum, og vi vil meget gerne give de forhåbentligt mange tilskuere en sejr til fejringen.

Hvilke taktiske tiltag overvejer I for at drille dem?

- Da vi mødte dem på deres hjemmebane havde de udfordringer med at forsvare sig når vi spillede vores spil, og vi var i flere omgange meget tæt på at vende kampen til vores fordel. Vi dominerede i store dele af kampen, og vil fortsætte med det, vi ved der virker. Vi skal bare være langt mere kyniske foran mål, end vi var sidst vi mødte dem.

Hvordan vil I forsøge at afslutte sæsonen med stil?

- Det står vist nævnt flere gange i dette interview. Vi vil have en sejr!

Kampfakta:

Kamp: HVA Sydthy - KVIK
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 15
Kamptidspunkt: 26. oktober kl. 12.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste