Efter ydmygelsen: BSI svarede igen med fem mål på udebane
Interview med Danny Jensen fra BSI efter 5-0-sejren over KVIK
Hvordan oplevede du kampen – hvad ramte I plet med i spillet?
- Vi var klar fra start og var godt forberedt på, hvad KVIK havde af planer, og vi lod dem aldrig komme til fadet.
Var I efter din mening fem mål bedre, eller snyder cifrene lidt?
- Tænker, at cifrene meget godt illustrerer kampbilledet. Som sagt lod vi ikke KVIK komme til chancer og havde samtidig god opfindsomhed og fart i offensiven, hvor især Oliver Hjortshøj brillierede.
Hvordan lykkedes det jer at rejse jer så stærkt oven på nederlaget til Aars?
- Aars-kampen var glemt, inden vi tog til Hvam.
Hvad betyder det for jer at få den reaktion og det aftryk i spillet?
- Altid dejligt med tre point i en meget tæt kreds, og dejligt når de aftalte ting i spillet lykkes.