Efter sejren mod Skalborg er Flauenskjold IF nu klar til SEIF
Interview med Christian Westergren fra Flauenskjold IF.
Modstander: Skalborg S.2 i Flauenskjold
Resultat:2-0 til Flauenskjold
Hvordan vil du beskrive kampens forløb og er du tilfreds med jeres indsats set over 90 minutter?
- Vi har siden sidst spillet 2 træningskampe søndag den 17.3 mod Vester Hassing og torsdag den 21/3 mod Skalborg. Mod Vester Hassing spiller vi 20-25 gode minutter i starten af kampen, hvor vi holder vores aftaler og koncept. Forfalder herefter til individuelle præstationer med og uden bold. Mod Skalborg har vi bedre fat i kampen hele vejen igennem. Presset sidder fint når vi er uden bold og har god tålmodighed og evner på bolden. Vi spiller os til mange chancer og lukker stort set af defensivt.
Hvilke positive og negative elementer tager I med jer fra kampen?
- Over de 2 kampe er det negative at vi falder ud af konceptet og glemmer vores aftaler, hvis ikke tingene lykkes som vi lægger op til før kampen. Det positive er at vi i begge kampe laver masser af chancer og mod Skalborg lukker dem ned defensivt og i vores høje pres.
Hvordan er du tilfreds med det udtryk, I leverede på banen og hvad blev i dine øjne udslagsgivende for kampens resultat?
- Som sagt 2 kampe med forskellige forløb, men er glad for koncentrationen og indstillingen gennem hele kampen mod Skalborg.
Med turneringsstart lige rundt om hjørnet, føler du så at I er klar til at kæmpe om point?
- Har hele vejen igennem opstarten følt mig tryk ved at vi nok skal stå klar til 1. turneringskamp. Vi har alle set frem til at spille om point og glæder os til skærtorsdag 13:30 i Flauenskjold, hvor vi byder Strandby velkommen. Nu handler det om at finde det rette spændings niveau og koncentration.
Optakt til første turneringskamp
Kamp: Flauenskjold IF Strandby-Elling-Nielstrup IF Nordturn Arena
Serie og kreds: Serie 2 Kreds 12
28-03-2024 13:30
Vi starter foråret i Serie 2 hjemme i Flauenskjold, hvor Strandby kommer på besøg. Drengene kender lidt til dem fra sidste forår hvor vi var i pulje med dem og spillede 2 lige kampe med en sejr til hver. Strandby endte efteråret i oprykningsspil via en 2. plads i en række med mange gode hold, så vi skal helt sikkert være 100% klar for at få noget med fra kampen.
Vores fokus er dog på os selv og de ting vi er herre over. Det bliver vigtigt for os at dreje kampforløbet som vi gerne vil have det skal være. Ud over det glæder vi os alle sammen bare til at komme på græs og spille om point.