Billede beskrivelse

Efter sejr over FS Midtthy ser Hanstholm IF sig selv som underdogs mod Skive IK

16. september 2023 kl. 08.01

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Poul Rotbøll fra Hanstholm IF.

Hvordan føltes det at vinde kampen mod FS Midtthy med 4-0? Hvad mener I var afgørende for jeres succes?

- Det føltes fantastisk, som en sejr altid gør. Det afgørende var, at vi var tålmodig i vores boldomgang, og scorede på de fleste af vores chancer. Og så selvfølgelig at vi ikke lukkede mål ind i 1. halvleg, hvilket har gjort det svært for os at få point i de foregående kampe.

Kan I beskrive jeres præstation og kampens forløb generelt? Hvilke elementer fungerede godt for jer?

- Jamen, vi leverer en bundsolid præstation, både offensivt og deffensivt, hvor vi ikke levner modstanderen mange chancer, og samtidig er forholdsvis effektive i modstanderens felt. Jamen, igen må jeg nævne vores boldomgang som var rigtig god i det meste af kampen, hvilket gav os en masse chancer og mål. Derudover var vores deffensiv fantastisk hele kampen, hvor vi igen havde en ny konstellation med en spiller der aldrig har været midterforsvarer, men heldigvis havde han en "klublegende" på 48 år og adskillige kampe i "rygsækken" som sin sidemakker, så det fungerede upåklageligt.

Resultat:

Kamp: Hanstholm IF – FS Midtthy
Dato: 13. september
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 30
Resultat: 4-0
Målscorer i kampen: Patrick Andersen, Patrick Olesen, Frederik Bach ×2

Hvad er jeres forventninger til den kommende kamp mod Skive på lørdag? Hvad er I særligt fokuserede på at opnå?

- Ja, nu må vi for gud ved hvilken gang skifte ud på holdet, så vores forventninger er nok ikke så store, udover at levere en acceptabel præstation. Ja, vi er fokuserede på at stå solidt deffensivt, og komme fra kampen med point, hvilket ikke er urealistisk.

Hvem ser I som favorit i kampen mod Skive, og hvorfor? Hvad er det ved Skive-holdet, der gør dem stærke, og hvordan vil I imødegå det?

- Ja, i og med at vi har for meget udskiftning på holdet i øjeblikket, så vil jeg betegne Skive som en stor favorit. Jamen, jeg syntes at de spiller noget godt fodbold, hvor de er rigtig gode i pasningsspillet, og ikke overlader bolden ret meget til modstanderen. Det skal vi nok imødegå ved at presse dem på de rigtige tidspunkter, og spille en koncentreret, og solid deffensiv kamp.

Kampfakta:

Kamp: Skive IK – Hanstholm IF
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 30
Kamptidspunkt: 16. september kl. 15.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste