Billede beskrivelse

Efter 6-0-nederlag: Biersted jagter revanche mod topholdet

02. juni 2025 kl. 10.00

Interview med Jens Kristian Sørensen før kampen mod Hirtshals

Hvordan vil I forsøge at gribe den svære opgave an mod rækkens tophold?

- Det bliver en meget vanskelig opgave, men vi vil gøre hvad vi kan for at få livsvigtige point ud af kampen. Vi havde muligheder i første opgør, så vi ved, det ikke er umuligt.

I tabte 6-0 i det første opgør – hvad lærte I af den kamp, I kan bruge nu?

- Vi lærte, at man bliver straffet, hvis man ikke er klar fra start. I både første og anden halvleg scorede Hirtshals inden for 3-5 minutter, og så bliver det bare ekstra svært at få point.

Hvordan forbereder man sig mentalt på at møde et tophold efter et nederlag?

- Nu har vi tabt en del kampe i træk, men det ændrer ikke på, hvordan vi forbereder os til næste kamp. Vi ved, der vil komme perioder i hver kamp, hvor vi vil være under pres, og det handler om, at vi bliver bedre og mere kompakte i disse perioder, så vi kan modstå presset.

Hvad bliver nøglefaktorerne, hvis I skal have point med fra opgøret?

- Viljen, energien og attituden bliver afgørende. Og så skal vi naturligvis spille op til vores bedste, hvis vi skal stjæle point fra topholdet.

Kampfakta:

Kamp: Biersted IF – Hirtshals
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 12
Kamptidspunkt: 3. juni kl. 19.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste