Billede beskrivelse

Dumme fejl og manglende udnyttelse af chancer

12. april 2024 kl. 17.30

Interview med Poul Rotbøll fra Hanstholm IF efter uafgjort mod Nors.

Hvordan føles det at have delt pointene med Nors efter kampen på udebane?

- Det føles træls, og pisse irriterende da vi unødvendigt smider en 2-0 føring, og brænder store chancer der kunne have givet flere mål.

Hvordan vil du vurdere holdets præstation i dagens kamp, og er der noget, I vil fokusere på for at forbedre jer i de kommende kampe?

- Jamen på trods af, at vi spiller på en "pløjemark" af rang, så syntes jeg at vi spiller noget fornuftigt fodbold i 1. halvleg og skaber mange chancer. I 2. halvleg overlader vi for meget initiativ til modstanderen, og får nogle dumme udvisninger, hvilket resulterer i at Nors får udlignet til slutresultatet. Vi skal i hvert fald fokusere på at holde bedre fast i initiativet, i kampene, og samtidig forbedre vores scoringsprocent, så vi får lukket kampene og ikke smider dumme point.

Hvad tror du var nøglen til at opnå uafgjort mod Nors, og er der aspekter af jeres spil, som I er særligt tilfredse med?

- Det var at vi lavede nogle dumme fejl, og ikke scorede på nogle flere af vores chancer. Det jeg nok er mest tilfreds med er, at vi spiller noget meget fornuftigt pasningsfodbold på en meget dårlig bane.

Hvordan påvirker dette resultat jeres mål og ambitioner for resten af sæsonen?

- Ikke noget nævneværdigt, da sæsonen stadig er "ung". Men derfor er det stadig træls at spille uafgjort, da vi havde flest chancer, og burde have afgjort kampen.

Kampfakta:

Kamp: Nors - Hanstholm IF
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 30
Resultat: 2-2

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste