Billede beskrivelse

Dronninglund har fokus på defensivt presspil og nyt system

20. februar 2024 kl. 08.02

Interview med Jan Bisgaard fra Dronninglund.

Træningskamp: Dronninglund S2 - Løkken S3
Spillested: Dronninglund Kunst
Dato & kamptidspunkt: Lørdag 17/2 kl. 13.00

Hvad bliver de 3 vigtigste faktorer der skal fungere for jer og hvorfor vælger du at pege på dem?

- Det vigtigste er at vi får lagt nogle lag på vores grundform og vores relationer til hinanden. Så kunne det være dejligt hvis vores boldomgang lige kommer op på et lidt højere niveau end i første kamp. Sidst kunne det være fedt hvis vi kunne skabe lidt flere chancer end i kampen mod Freja.

Hvordan kan man forvente, I vælger at gribe kampen an?

- Vi skal ud og arbejde med vores defensive presspil, som fungerede i nogle perioder af kampen mod Freja. Ellers kan det være vi kommer til at prøve et nyt system af i løbet af kampen, men nu får vi se hvordan holdet ser ud til lørdag.

Hvordan vil du beskrive den fysiske tilstand i truppen på nuværende tidspunkt af sæsonen?

- Vi havde en yoyo test inden vi gik i gang ude på kunsten og der så det fornuftigt ud hele vejen rundt. Vi er det sted vi skal være på nuværende tidspunkt. Der er heldigvis længe til sæsonstart, så mon ikke vi får det hele til at passe, så vi står skarpt og i god form når sæsonen løber af stablen i slutningen af marts måned.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste