"Det er uden tvivl den vigtigste kamp indtil videre"
Interview med Jens-Kristian fra Biersted IF.
Da I møder Vesterbro, betragter I kampen som en meget vigtig kamp i bunden, når man ser på stillingen?
- Det er uden tvivl den vigtigste kamp indtil videre. Vi kan med en sejr få 3 vigtige point i en meget tæt række, og så endda mod en af de direkte konkurrenter. Når det så er sagt, så er vi ret overbeviste om at intet er afgjort før sidste runde, men en sejr på søndag, vil gøre det markant lettere for os.
Hvordan har I planlagt at gribe kampen taktisk og strategisk an for at opnå et positivt resultat?
- Vi skal forsøge at finde tilbage til det gode spil med bolden. Vi skal sørge for at passe godt på bolden og ikke give den væk i dumme situationer. Ellers bliver det vigtigt helt klart viljen og energien vi ligger for dagen. Det skal lyse ud af os at det er en kamp som vi SKAL vinde.
Hvad har I lært af sæsonens første opgør mod Vesterbro, og hvordan vil I bruge den erfaring til jeres fordel i denne kamp?
- Vi synes egentlig vi havde fortjent point i kampen mod Vesterbro. Vi skabte det antal chancer som burde være nødvendig for at vinde en kamp. Effektivitet blev afgørende i første opgør. Hvis vi kan få skabte samme antal chancer igen mod Vesterbro, så er jeg sikker på at vi nok skal vinde kampen.
Hvad er jeres mål og forventninger for denne kamp, og hvordan vil I arbejde sammen som hold for at nå dem og forbedre jeres position i ligaen?
- Målet er helt klart 3 point. Det er der ingen tvivl om. Vi forventer det bliver en jævnbyrdig kamp med nerve og intensitet samt en masse hårde dueller. Der er mange hold der ligger på vippen, så hver runde vil der være hold der taber og vinder terræn i tabellen - det er også derfor det er svært at fordusige hvordan det ser ud om 14 dage, før sidste spillerunde.