Billede beskrivelse

"Det er tankevækkende vi kan gå ubesejret igennem en sæson og ikke rykker direkte op"

01. november 2023 kl. 17.00

Interview med Mads Bærentsen fra Asaa/Hjallerup.

I sluttede sæsonen af med en udekamp mod ØBI. Kan du beskrive kampen og sætte ord på, hvordan det var at spille den sidste kamp i sæsonen?

- Det var lidt den gamle sang om igen, vi spiller godt i de første 20 min, og ellers decideret pinligt ringe i de resterende 70.

Efter at have vundet kampen 4-2, er du tilfreds med jeres præstation? Hvad var nøglen til jeres sejr?

- Som beskrevet i overenstående så er vi langt fra tilfreds med den præstation, tror alle folk var mentalt videre til playoff.

Hvad betyder det for jer at have gået igennem sæsonen som ubesejret? Hvordan har den ubesejrede rekord påvirket holdets moral og selvtillid?

- Det er tankevækkende vi kan gå ubesejret igennem en sæson og ikke rykker direkte op, men alt i alt en godkendt sæson indtil videre. Men vi har smidt nogle point væk vi aldrig skulle have smidt væk, men sådan er fodbold også en gang imellem. Men det giver da helt sikkert sult til den/de kommende playoff kampe.

Nu hvor I skal deltage i Playoff, hvordan forbereder I jer til de kommende kampe?

- Som til alle andre kampe.

Resultat:

Kamp: ØBI – Asaa/Hjallerup
Dato: 28. oktober
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 26
Resultat: 2-4
Målscorer i kampen 1x Asbjørn Moltke, 2 x Troels Risager Jensen og 1x Kristian Brag

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste