Derfor er IK Rosendal klar til at genopstå efter nedrykningen - få indblik i vores motivationsstrategi
Interview med Paw Groes, IK Rosendal
Efter en turbulent sæson, hvordan motiverer du holdet til at håndtere nedrykningen fra Serie 2 til Serie 3, og hvad har I fokuseret på i forberedelserne til kampen mod Als B?
- Spillerne har bestemt ikke mistet deres fodboldmæssige kvaliteter eller deres interne relationer, så det har primært handlet om at finde glæden ved fodbold igen. Det har vi arbejdet på, og det har ikke været svært, forstået på den måde, at det ikke er et såret dyr vi taler om, men en flok spillere, hvis fodbold stolthed har fået en mavepuster, men det er ikke noget jeg har mærket ret meget til, udover en enorm sult for at komme tilbage i s2. Spillerne ved godt, hvad det kræver, og de har heldigvis et godt mindset, hvor de ved, at det er i hver enkelt kamp tingene skal gøres. Det kommer ikke af sig selv. Den sårede stolthed kan bringe os et godt forår, fordi der er en indre motivation i spillerne ovenpå et svært efterår i 2023.
Hvordan vurderer du Als B som modstandere, og hvilke strategier har I lagt for at imødegå deres styrker og udnytte deres svagheder?
- Nu kender jeg en del til Als B og kender også en del spillere. Det er en god klub med en stor opbakning udenfor banen. Hvis de først mærker, at der er noget at hente, så kan de være svære at spille mod, da de også har nogle typer som på en god dag afgør fodboldkampe. Som hold har de lagt stabilt i s3 i flere sæsoner og ved derfor, hvad det kræver for at være med. Jeg tror dog vi har nogle redskaber som kan gøre ondt på dem, men det skal jeg ikke røbe her, udover jeg er fortrøstningsfuld ift. hvilket tempo vi kan spille i over en hel kamp.
Med erfaringen fra Serie 2 og en tæt kamp om oprykning til Serie 1 i forårssæsonen, hvordan sikrer du, at holdet bevarer troen og fokuserer på de nye udfordringer i Serie 3?
- Glæden ved fodbold er vendt tilbage. drengene har det godt sammen inde på banen og udenfor banen. Sammen skal vi arbejde stenhårdt og ydmygt med hver enkelt kamp, for at vende tilbage til S2, hvor spillerne selv synes de hører til. Det er en stor motivation for spillerne at komme tilbage, så troen er meget fin. Ligeledes er fokus tilstede.
Hvilke mål og forventninger har I som hold for den kommende sæson i Serie 3, og hvad er din personlige ambition som træner?
- Oprykning til S.2 er holdets og trænerens ambition. Jeg håber også vi kan indarbejde en spillestil og måde i foråret som er gangbar i efteråret, uanset om det hedder S. 3 eller 2.