Daniel Nøhr: – En stolpe ud følelse og en rigtig træls afslutning
Interview med Daniel Nøhr fra Aars IK efter kampen mod Nørager/Rørbæk
Hvad var din vurdering af afslutningen, hvor Nørager/Rørbæk afgjorde kampen sent?
- En stolpe ud følelse. Det var en meget træls måde at tabe kampen på. Jeg har i hvert fald en håndfuld spillere, som mente at frisparket, som de scorede på, skulle have været til os i den situation.
Hvad kunne I tage med jer af positive ting trods det sene nederlag?
- Vi ved efter sådan en kamp vi spillede imod Nørager, at vi ikke skal gøre meget for at lave chancer, men modsat skal vi simpelthen også være bedre som hold i de svære perioder i kampene. De situationer hvor vi stod tæt sammen og alle var 100% fokuserende, var også nogle rigtig gode perioder for os, så det kan vi da klart tage med videre til næste kamp.
I har nu 3 point efter 3 kampe i foråret, hvordan vurderede du jeres start?
- Vi har spillet til mere end 3 point. Jeg synes klart at en uafgjort imod Nørager og Bælum havde været mere retvisende. Vi har leveret en ganske fornuftig indsats her i starten - i sær i de 2 første kampe, så at stå med 3 point er lidt en flad fornemmelse.
Hvad skal der til for at I får vendt de tætte nederlag til sejre?
- Mere ansvar.