Billede beskrivelse

Claus Svenningsen dykker ned i kammeratskabets betydning

13. marts 2024 kl. 12.01

Interview med Claus Svenningsen fra IF Midtdjurs.

Hvilke ord vil du så sætte på jeres opstart indtil nu? Samt hvordan føler du intensiteten, motivationen og selve fremmødet har været til træning?

- Opstarten har indtil videre været rigtig god. Vi har trænet godt og spillet godt. Der er spillet fire træningskampe - tre sejre og en uafgjort. Intensiteten og motivationen har været godkendt og ligeledes fremmødet.

Der er jo helt naturligt kamp om pladserne, men hvordan har I som hold og klub balanceret mellem konkurrence og kammeratskab for at opretholde både et sundt og motiverende miljø?

- Der er en sund kamp om pladserne. Vi har desværre nogle skadede stamspiller, hvilket jo også ændrer konkurrencen om pladserne, men heldigvis har andre grebet muligheden. Vores vigtigste styrke er vores kammeratskab, som virkelig betyder meget i IF Midtdjurs. Det er vigtigt, når der også er kamp om pladserne.

Når du tænker på ovenstående, hvordan vil du så beskrive kammeratskabet og stemningen på holdet og klubben overordnet set? Samt hvilken betydning har det for jeres hold i både med- og modgang?

- Kammeratskabet har i nogle kampe været den afgørende faktor for, at vi har kunnet vende kampens udfald.

Hvordan er opbakning til jer, når I spiller og hvilken betydning har jeres fans for jer?

- Der er en rigtig fin opbakning i Ryomgård. Vi har mange tilskuere til kampene, og der er generelt megen interesse for holdet. Der er selvfølgelig også mange forskellige holdninger til spillestil, præstationer osv... Men det ser jeg kun som en positiv ting, der afspejler folks interesse.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste