Billede beskrivelse

Claus Mortensen afslører tst Fodbolds offensive planer

28. februar 2024 kl. 11.31

Interview med Claus Mortensen fra tst Fodbold.

Hvem forventer I bliver jeres målmaskine i år og hvor mange mål håber du han har gemt i ærmet og hvilken spiller minder han set med dine øjne mest om?

- Det er svært at sige på stående fod da vi har mange strenge at spille på, og i vores system er fleksibilitet i højsædet da vi rokere en del rundt på de offensive pladser. Men dem som kommer til at lave målene i år er Jonas Andersen, Lasse Rode, Søren Balsgaard, Thobias Jønsson, Lucas Rieper, Martin Gernow, Jonathan Emdal, Simon Nørbygaard, og ikke mindst Jonas Erngård som lige pt er på vej tilbage fra en slem knæskade. Jonas har bare en evne til at stå de rigtige steder og minder vel mest om Nicklas Bendtner. Hvis Jonas rammer sit niveau og kommer igen efter hans skade skal han nok lave 10-12 mål i foråret.

Hvem er jeres uundværlige forsvarsgeneral, og hvilken forsvarsdirigent fra fodboldens verden kan han mest minde om?

- Der er selvfølgelig ikke nogen der er uundværlige og igen er der en del spillere som kan dække pladserne i vores Defensiv. Spillere som Christian Minke, Peter Baj, Frederik Skjolde, Johannes Skriver, Thomas Buchhave er virkelige stærke duel spillere og skal jeg vælge en af dem må det være Frederik skjolde som minder meget om den gamle Italienske anføre Fabio Cannavaro.

Hvem bærer anførerbindet, og hvordan tackler han med og modgang? Samt hvordan styrer kaptajnen overordnet set skibet, selv i det mest stormfulde vejr ?

- Det gør Thomas Buchhave og han tackler modgang helt perfekt. Han lytter til gutterne og vi høre ham dirigere forsvaret i alle 90 minutter, han er på fra han træder ind i omklædningsrummet til træning/kamp er overstået.

Hvem er jeres kreative dirigent på midtbanen og hvilken betydning har han for jeres spil og hvilken fodboldkunstner kan han sammenlignes med ?

- Der er igen nogle stykker som gør en stor forskel i maskinrummet i TST og de har alle en stor betydning for både den defensive og offensive del. Der er 4-5 meget kreative spillere som jeg egentlig ikke behøves at sammenligne med nogen, andet at det er Jyllandsseriens bedste midtbane.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste