Cheftræner træder tilbage efter stort nederlag
Interview med Betina Nielsen fra Bangsbo Freja.
Efter det store nederlag på 1-5 til Vodskov IF, hvor begge hold havde 9 point før kampen, hvad mener du var årsagerne til det overraskende resultat, og hvad kan I som hold lære af denne kamp?
- Det var en kollektiv nedsmeltning, der gjorde at vi ikke formåede at holde hovedet koldt og spille vores spil.
Hvordan har holdet reageret på nederlaget, og hvad har I identificeret som områder, der kræver forbedring, for at undgå lignende resultater i fremtidige kampe?
- Holdets cheftræner valgte efter kampen at stoppe som træner og holdet bruger tiden ind til næste kamp på selvransagelse og på at komme op på hesten igen. Vi er nødt til at blive bedre til at lade være med at få dommerkendelser og irritation til at sætte sig i vores hoved så det udløser dumme kort for brok og i stedet bruge det konstruktivt i vores spil.
Med tanke på jeres tidligere succes og stærke præstationer i sæsonen, hvordan påvirker dette nederlag holdets selvtillid og motivation, og hvad har I planer om at gøre for at genoprette jer i de kommende kampe?
- Vi er nødt til at ligge kampen bag os og se videre. Vi ser ind i en uge med 2 kampe og skal simpelthen forbedre kommunikation på holdet - og det gælder hele vejen rundt.
Hvad er jeres overordnede strategi for at håndtere de udfordringer, som Sulsted IF (1) kan præsentere jer for i den kommende kamp, og hvad er jeres fokusområder for at vende tilbage til vindende resultater?
- Vi skal tilbage til at holde fokus på kampen og vise det spil vi har præsteret i vores vundne kampe.