Billede beskrivelse

Champagnepropperne sprang hos Valsgård IF83

01. november 2023 kl. 08.00

Interview med Peter Thomsen fra Valsgård IF83.

I vandt lørdagens kamp mod Nørager/Rørbæk - hvordan oplevede du kampen?

- Jeg oplevede, at vi generelt virkede opsatte på opgaven. Vi udviste godt energi, men også kløgt på dagen. Vi skabte fint med chancer, og scorede nogle flotte mål. Desuden holdt vi endelig igen nullet. Det var et stykke tid siden sidst. Så alt i alt en sikker og overlegen sejr, synes jeg. Desuden mod et NIF/RIF hold, som var afbudsramt på dagen, de forbliver i serie 3 eftersom Løgstør ikke vandt i Gundersted.

I skulle bruge en sejr for at sikre jer oprykning, og I vandt 3-0. Kan du sætte ord på holdets præstation og beskrive, hvad der gjorde forskellen?

- En parathed, en accept og tro på gameplanen om at lade udeholdet komme lidt frem på banen. Det virkede super fint, for når vi erobrede bolden på egen halvdel havde især vores tre forreste mulighed for at bruge deres fart i omstillingerne.

Du brændte tidligt i kampen et straffespark, hvor stillingen var 0-0. Frygtede du, at det blev "en af de dage," hvor tingene ikke gik jeres vej? Hvordan håndterede holdet dette?

- Jeg synes, at vi skulle bibeholde spændingen i kampen lidt længere. Nej planen var naturligvis ikke at brænde, men jeg ville gerne hjælpe holdet i denne situation. Selvom jeg har prøvet det rigtig mange gange før, så formåede jeg at sparke forbi den ene opstander, selvom målmanden var fikseret til den anden side. Jeg synes, at holdet virkede mere medtaget i minutterne efter end jeg selv gjorde, men vi kom alle godt videre efter det. Jeg nåede ikke at tænke, at det ville koste en oprykning, at jeg brændte sparket. Faktisk var jeg ret tryg ved, at vi nok skulle få skabt chancet og scoret; det gjorde vi så også. Vi har generelt været gode til at skabe chancer i serie 3, og vi har også haft en fornuftig udnyttelsesprocent. Det er forventeligt, at vi skaber færre chancer i serie 2, så udnyttelsesprocenten må gerne forblive høj.

Hvordan blev oprykningen fejret af jer og jeres tilhængere?

- Der var super god stemning efter kampen på tribunen med champagnepropper, der skulle skydes af, kampråb, jubel fra og med tilskuere. Så afholdt vi lørdag aften både afslutningsfest, som så også blev lidt en oprykningsfest. Slutteligt vil jeg sige, at vi har haft god gavn af at være nede i serie 3. Vi har kunnet genfinde energi og troen på egne evner. Nu står vi med en sportslig udfordring ved igen af være i serie 2, hvor klubben kun har lidt erfaring fra. Nu skal vi gøre os så klar på opgaven som muligt, men først vil vi glæde os over en god efterårssæon, og først skal der udhviles.

Resultat:

Kamp: Valsgård IF83 – Nørager/Rørbæk
Dato: 28. oktober
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 29
Resultat: 3-0
Målscorer i kampen: Nicolai Larsen, 2 mål og Banusan Manoharan 1

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste