Casper Stokbro: Vi ofrede os i hver eneste duel
Interview med Casper Stokbro fra St. Restrup efter kampen mod Holstebro
Hvordan vurderer du jeres præstation i kampen mod Holstebro, og hvad var det vigtigste, der lykkedes?
- Vi havde en meget kaotisk optakt til kampen, med afbud fra 3 startere som vi vidste, og søndag morgen tikkede der 2 yderlige afbud ind. Så vi var et amputeret hold afsted til Holstebro. Men spillerne viste en rigtig god indstilling, og gav alt hvad de havde. Vi spillede imod et meget stærkt Holstebro hold, der havde nogle rigtig gode spillere centralt og på kanterne. Vi kom til at stå meget lavt igennem hele kampen, og Holstebro kom frem til en masse hjørnespark og flere afslutninger. Men spillerne kæmpede for hinanden og ofrede sig i alle dueller, så det var nøglen til vi kom derfra med point.
Hvad betyder det ene point for jer i sæsonpremieren, og hvordan ser du på det i forhold til jeres mål for sæsonen?
- Som oprykker og en målsætning om en sæson mere i JS2, betyder det ene point rigtig meget.
Hvor tæt var I på at få sejren, og hvad kunne I have gjort anderledes for at sikre de tre point?
- Vi var presset igennem hele kampen, og selvom vi kom foran 2-1, så var vi ikke tæt på sejren. Vi kunne ikke have gjort ret meget anderledes. Vi spillede i mod et rigtig stærkt hold der havde mange chancer, men spillerne ofrede sig i hver eneste duel. Held skal nogen gange være en faktor, det var den for os i mod Holstebro.
Hvad tager I med jer fra denne kamp, og hvordan skal I bruge det til at forberede jer på næste opgave?
- Vi kan tage med, at lige gyldigt hvor mange vi mangler, så kan vi få point hvis vi er klar til at investere det ekstra for hinanden. Vi har haft en katastrofe optakt til denne sæson, hvor klubbens fremtid har kommet i første række, og vores træninger og træningskampe har været ramt af dette. Det har resulteret i vi har fået nogle kæmpe lussinger i træningskampene, da holdet ikke har vidst om der var noget hold til sæsonstarten. Det er der styr på nu, og nu kan vi fokusere på det det handler om, nemlig at spille fodbold. Vi tager en kamp af gangen, og forberedelserne mod næste modstander er allerede i gang. Med samme indstilling og forhåbentligt nogle flere spillere til rådighed, så håber vi at vi kan drille Skive.