Casper Holm Sørensen: - Det var Davids kamp mod Goliat

Interview med Casper Holm Sørensen fra Sjørring efter kampen mod HVA

Hvordan oplevede du nederlaget til HVA, og hvad gjorde det så svært for jer i opgøret?

- HVA er et rigtig godt hold med en kompetent stab af trænere og holdledere samt dygtige spillere på alle pladser. Det er fuldt fortjent, at de rykker op. I ugens løb modtog jeg besked om, at min kontrakt ikke bliver forlænget i Sjørring. Den melding kom bag på mig, da jeg synes, vi har præsteret tæt på det maksimale – både på og uden for banen – set ud fra det materiale, vi har haft til rådighed. Det har desværre også påvirket, hvilke spillere der har meldt til og fra til de sidste to kampe. Jeg har tænkt mig at gøre arbejdet færdigt. Til kampen mod HVA stemplede syv spillere ind. Respekt til Bertel Østergaard, Lasse Vandet og Peter Thomsen, som normalt spiller Serie 5. Oliver Grison, der blev skadet mod Ørslevkloster, stillede til start, men måtte udgå efter 10 minutter – fiberen sad der stadig. Kevin, som oftest er blevet brugt som indskifter i front, skulle spille back i 90 minutter. Mathias Gravesen har været ude siden 8. maj. Unge Anton Lynggaard fra U19 tilbød også sin hjælp. Det var Antons første seniorkamp for Sjørring. Det var Davids kamp mod Goliat, allerede inden kampen startede.

Var HVA reelt fire mål bedre, eller skyldtes resultatet også egne fejl og marginaler?

- Når David skal møde Goliat, så skal han – ligesom os – være taktisk stærk. David var alene. Vi skulle som hold præstere som en samlet enhed og byde ind med alt, hvad vi havde. HVA var det bedste hold, ingen tvivl om det, men vi formåede at skabe nogle gode omstillingsmuligheder i første halvleg, som manglede de sidste marginaler for at give os et føringsmål. Jeg er stolt af drengene – de udførte præcis den gameplan, de havde fået besked på. Vi formåede at lukke rum og tid i hele 75 minutter! Havde Sjørring-spillerne været elbiler, så havde instrumentbrættet lyst advarende rødt – for der var ikke mere strøm på nogen af batterierne. Spillerne var flade, og HVA fik langsomt, men sikkert mere rum og tid til at stikke kniven i det sårede dyr. I det 75. minut lykkedes det. Lucas Søe fik lidt for meget tid til at lægge et følt indlæg fra venstre, lige i panden på Isak Smed. 1-0 – et mål lige efter bogen. Vi holdt fast i det taktiske setup, men 15 minutter på tomme tanke er lang tid. Tiden gik, og bevidst eller ubevidst trak vi mandskabet længere frem, for vi skulle jo satse til sidst. Jeg ville hellere satse 100 % i de sidste minutter end nøjes med 20-30 % og samtidig svække organisationen. Kampen endte 4-0, men havde vi scoret tidligere, så havde defensiven måske kunnet holde, og kræfterne været disponeret anderledes.

Hvad ærgrede dig mest ved præstationen i en vigtig kamp i næstsidste runde?

- Hvis vi havde haft lidt mere at skyde med fra bænken, kunne vi måske have skabt overraskelsen. Peter Thomsen og Anton Lynggaard spillede på skift 15 minutter ad gangen – de kæmpede det bedste, de kunne, men luften slap naturligt op.

Hvad tager I med videre til sidste spillerunde, trods det klare nederlag mod HVA?

- At vi er gode til at kæmpe med det, vi har. At vi kender vores styrker og svagheder, og at vi skal holde os til taktikken i samtlige 90 minutter. Jeg er imponeret over, at Bertel og Lasse kunne holde kadencen hele kampen. Og så lykkedes vi med mange ting omkring Kevin – det tager vi med os til kampen mod Lemvig.