Carl V. Møller: - Skal lukke af bagude mod Højslev Station
Interview med Carl V. Møller, træner for Koldby/Hørdum, før kampen mod Højslev Station IF
Hvordan har forberedelserne været op til sæsonens første kamp, og hvad tager I med fra sidste træningskamp? Hvem mødte I, og hvad blev resultatet?
- Vi har haft en fin opstart. Vi har været mange til træning. Vi har lige pt. et par skader, men ellers ser det fornuftigt ud. Vi vandt over Vorupør i lørdags på en ujævn bane.
Højslev Station IF er nedrykkere fra Serie 1, hvordan skal I gribe denne kamp an og sikre et godt resultat?
- Vi glæder os til at komme i gang. Vi regner med, at Højslev kommer med helt fremme i rækken. Det er en hård modstander at ligge ud mod. Vi skal lukke af bagude og være klar til at møde deres gode fysik.
I sluttede efteråret midt i rækken med 20 point. Hvilke mål har I sat jer for foråret, og hvordan vil I bygge videre på det?
- Ja, vi sluttede sidste sæson som nr.4. Jeg håber, vi kommer med i top 4 igen. Men der er flere stærke hold i rækken.