BSI skabte mest mellem felterne – men Klejtrup scorede målene
Interview med Danny Jensen fra BSI efter kampen mod MTIF Klejtrup
Hvordan oplevede du opgøret i Klejtrup, hvor I tabte med 3-1?
- Et lidt unødvendigt nederlag, hvor skarpheden i de to felter blev afgørende.
Hvad synes du ikke lykkedes for jer i kampen?
- Som nævnt var det skarpheden, der gjorde forskellen. Vi var ikke afklarede nok i vores defensive aktioner, og især i første halvleg burde vi have puttet et par mål ind – men manglende skarphed og en dygtig Møldrup-keeper forhindrede os i at komme på tavlen.
Følte du, at resultatet afspejlede kampens billede?
- Sad med følelsen af, at Møldrup/Klejtrup ville det lidt mere end os. Efter deres første scoring lugtede de blod, og stor cadeau til dem for deres indstilling til tingene. Vi var nok mest i boldbesiddelse kampen igennem, og i spillet mellem felterne var vi måske også bedst – men det er målene, der afgør kampe, og her var Møldrup skarpest.
Hvad kan I tage med jer videre fra opgøret trods nederlaget?
- Vores normale topscorer Nicolai Danmark Sørensen var tilbage efter en længerevarende skade, og han fik scoret et fint mål. Det var rart at se ham på tavlen for første gang i år.