BSI jagter topplacering i nervepirrende udekamp mod Farsø/Ullits IK
Interview med Danny Jensen fra BSI før kampen mod Farsø/Ullits IK
Hvordan vil I gribe topbraget mod Farsø/Ullits an på udebane?
- Som enhver anden opgave, med mest mulig fokus på os selv, og de ting vi kan have indflydelse på i opgøret. Farsø straffede os hårdt i det omvendte opgør, hvor vi manglede den nødvendige skarphed i begge felter, det vil vi gerne have ændret på.
Hvordan holder I benene på jorden trods målformen i de seneste kampe?
- Vi har i alle sæsonens kampe været dygtige til at skabe muligheder, og i de seneste kampe har vi også sparket chancerne ind. Det handler meget om beslutsomhed og dygtighed, udover en god portion held og kynisme.
Hvad bliver nøglen til at tage et kæmpe skridt mod Serie 2?
- Parathed i felterne, samt ydmyghed omkring opgaven. Farsø har leveret en flot sæson, så vi ved der venter en hård opgave.
Forventer du stor opbakning på lægterne i den vigtige udekamp?
- Vi har altid god opbakning til vores kampe, både ude og hjemme, og mon ikke Farsø Stadion vil få besøg af en del Blå Hjerter.