Billede beskrivelse

Brian Christiansen: – Vi fik sat flueben ved målsætningen

07. juli 2025 kl. 08.01

Interview med Brian Christiansen fra Sønderup/Suldrup

Efter en sæson præget af intens bundstrid, spiller Sønderup/Suldrup også efter sommerferien i Serie 2. Og det var netop missionen fra første fløjt.

– Den blev lige præcis indfriet. Vores mål var at forblive i Serie 2. Det har været tæt i bunden hele vejen, men vi fik vundet nogle vigtige kampe, som sikrede os endnu en sæson i rækken. Vi har været udfordret undervejs, så vi er meget tilfredse med at kunne sætte flueben ved målsætningen, siger cheftræner Brian Christiansen.

Han lægger ikke skjul på, at det har været benhårdt at hente de nødvendige point i en pulje med meget få gaver.

– Det har været en god kreds med mange tætte opgør. Når jeg ser på de to hold, der rykker ud, så synes jeg faktisk, de har spillet fint. For os har der ikke været nogen nemme kampe, og det har gjort både kampene og sæsonen meget intens.

Toppen af rækken blev ikke nogen stor overraskelse for Brian Christiansen, som allerede før sæsonstart havde en god idé om, hvor niveauet lå.

– Jeg er egentlig ikke overrasket over, at det sluttede, som det gjorde. Det var de bedste hold, der spillede med om oprykningen – og det holdt helt indtil de sidste runder. Så der var ikke de store overraskelser undervejs for mit vedkommende.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste