Billede beskrivelse

Bjarke Skau klar til sæsonpremiere i Serie 1: Vi er klar til at vise os frem

14. august 2024 kl. 17.00

Interview med Bjarke Skau fra Nibe før kampen mod Helsted Fremad.

Efter et imponerende forår, hvor I sikrede oprykning, står I nu over for jeres første kamp i Serie 1 mod Helsted Fremad. Hvordan har I forberedt jer på denne udfordring, og hvad er jeres vigtigste fokusområder i træningen?

- Først og fremmest så glæder vi os til at komme i gang med sæsonen og prøve os af på højere niveau. Nu er det halvandet år siden at vi spillede i serie 1, så vi har fået lidt mere erfaring og hår på brystet. Så jeg regner med at vi er klar til sæsonen og ikke lige som sidst i serie 1, hvor der gik en 5-6 kampe før vi fandt formen. Vi skulle gerne være i bedre form, samtidigt med at diverse rejser og festivaler gerne skulle være ude af kroppen.

Hvordan planlægger I at fortsætte momentum fra foråret, når I nu skal møde en ny række modstandere i Serie 1?

- Hurtigere boldomgang og skarpe i begge felter. Og så ser jeg gerne at vores 2 midtstoppere kommer på måltavlen.

Helsted Fremad er kendt for at være et stærkt hold. Hvilke styrker ser du hos dem, og hvordan planlægger I at håndtere deres spillestil i denne åbningskamp?

- Jeg glæder mig til at møde dem, jeg glæder mig faktisk til at møde alle hold i puljen. Jeg har ikke den helt store kendskab til de forskellige hold.

Hvordan er stemningen i truppen før sæsonens start, og hvilke forventninger har du til holdets præstation i denne første kamp i Serie 1?

- Jeg forventer at alle 14 er klar til at give sig 110% i sæsonpremieren. Er man ikke klar fra start, er jeg sikker på at den næste der står i køen, er klar på at gør det endnu bedre.

Kampfakta:

Kamp: Nibe - Helsted Fremad
Serie & Pulje: Serie 1 Kreds 7
Kamptidspunkt: 17. august kl. 14.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste