Biersted IF hentede uhyre vigtig sejr
Interview med Jens-Kristian Sørensen fra Biersted IF.
Hvordan vil du beskrive jeres præstation i den vigtige sejr over Vesterbro IK, og hvad mener du var afgørende for jeres succes?
- Jeg synes vi overall leverede en god indsats. Der var mange gode momenter, men der var selvfølgelig også ting som kunne have været bedre. Det vigtigste var vi fik de 3 point. Det afgørende i kampen var at vi blev ved med at presse på og tage duellerne. I første halvleg havde vi optræk til en del chancer, men formåede ikke at gøre det helt farligt. Anden halvleg var lidt samme billede, vi skulle kæmpe hårdt for at komme til chancerne, men vores vedholdenhed gjorde at vi i slutning fik målene der skulle til for at sikre de 3 point.
Da sejren var vigtig for jer i bunden af rækken, hvor vigtig mener du, at den var, set med dine øjne?
- Den var utrolig vigtig. Det gjorde vi kom over playoff-pladsen, og vi er samtidig bedre end Vesterbro indbyrdes, hvis det skulle komme der til. Det er dog stadig uhyre tæt omkring playoff-pladsen, så der er intet der er afgjort endnu.
Selvom I vandt, ser du nogen områder, hvor I kunne have gjort noget anderledes for at forbedre jeres præstation?
- Vi skulle have været bedre til at spille chancerne større. Vi havde opløb til mange muligheder, men traf ofte nogle forkerte beslutninger på den sidste tredjedel. Det samme i den afgørende fase, hvor vi skulle bruge lidt for mange opstillinger før vi fik lukket kampen til 3-1.
Hvordan planlægger I at forberede jer til de 2 sidste afgørende kampe i sæsonen for at opnå jeres mål og forblive i rækken?
- Som til alle andre. Resultaterne ændrer ikke på vores tilgang til kampene eller vores forberedelse til kampene.