Billede beskrivelse

Biersted IF en sejr fra den perfekte sæson

25. oktober 2024 kl. 22.47

Interview med Jens Kristian Sørensen fra Biersted IF efter kampen mod Fjerritslev

Hvordan vil du beskrive kampen mod Fjerritslev, som I vandt 2-1?

- Vi startede faktisk kampen rigtig godt og havde en del indlæg og ligeved-og-næsten-chancer i de første 10-15 minutter. Derefter blev vi trukket lidt ned i gear. Fjerritslev fik gjort det svære for os, og vi var for dårlige i vores boldomgang. De mange spilstop og vores manglende evner på bolden gjorde at vi ikke fik sat os ordentlig på kampen, som vi gerne ville. Vi lykkedes dog i sidste minut med at få scoret det afgørende mål, så vi alligevel fik de tre point.

Hvad betyder det for holdet at have vundet 13 ud af 13 mulige kampe?

- Det betyder først og fremmest, at vi blot er en kamp fra at lave en perfekt sæson med fuld pointhøst. Det kunne være fedt.

Hvordan forbereder I jer til den sidste kamp mod ØBI, som kæmper for overlevelse?

- Vi træner og forbereder os som vi plejer. Det ændrer ikke på vores indstilling til kampen, at ØBI kæmper for overlevelse. Vi kæmper for en sejr, så vi kan slutte godt af og tage den selvtillid med videre til foråret i serie 2.

Overvejer I at give nogle unge spillere chancen i den kommende kamp?

- Vi spiller med de spillere der træner og er til rådighed. Vi har også et serie-4 hold der skal i kamp. Det er vigtigt at begge hold kommer ud og spille, hvilket har været en udfordring i denne sæson. Vi har ikke været så mange til træningerne som vi havde håbet på, og det gør det desværre ret svært at stille to hold.

Kampfakta:

Kamp: Biersted IF - Fjerritslev
Serie & Kreds: Serie 3 Kreds 25
Resultat: 2-1

Hvilket fokus har I inden mødet med ØBI?

- Vi har et mål med denne kamp, og det er at vinde. Vi vil naturligvis gerne slutte godt af med flot fodbold og gode mål, men det vigtigste er at vi får sejren med hjem.

Hvordan vil I angribe kampen for at sikre den 14. sejr?

- Vi vil forsøge at tage førestokken fra start, så det er os der bliver det boldbesiddende hold og ØBI der bliver dem der løber efter bolden. Dernæst må vi se hvordan kampen udvikler sig, og om vi skal justerer noget i forhold til hvad ØBI kommer med.

Hvad skal I være opmærksomme på i mødet med et hold, der kæmper for overlevelse?

- Vi forventer at ØBI kommer med fuld skrald og vil gøre alt for at skabe resultatet der kan sikre dem overlevelse. Det kan give en masse tænding og dueller, men der skal vi være stærke, kloge og dygtigere end vores modstander, så vi kommer ud som sejresherre.

Hvilke spillere ser du som nøglen til at sikre sejren?

- Vores topscorer Søren Selvejer kan blive en afgørende spiller. Han har scoret 14 mål indtil videre og har generelt været en stor mundfuld for vores modstandere qua hans fysiske styrke og pågåenhed. Det vigtigste er dog at vi hænger sammen som hold, presser sammen og løber de ekstra meter der skal til for at vinde kampen.

Kampfakfa

Kamp: ØBI - Biersted IF
Serie & Kreds: Serie 3 Kreds 25
Kamptidspunkt: 26. oktober kl. 14.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste