Seneste nyt
Billede beskrivelse

Benjamin blev topscorer: Scorede seks mål i sæsonens sidste kamp

16. juli 2026 kl. 06.01

BSI kan se tilbage på et forår, hvor en stærk afslutning på sæsonen og en afgørende sidste kamp fik stor betydning for både topscorerlisten og den samlede udvikling i truppen. 

Samtidig har læringen om vigtigheden af en skarp start sat tydelige spor frem mod næste. Derfor sætter vi Spotlight på træner Danny Jensen og et forår, hvor marginaler og afslutninger blev afgørende.

Forårets interne topscorer blev afgjort i dramatisk stil, hvor sæsonens sidste kamp vendte op og ned på placeringerne.

- Benjamin Engelbrektsen endte som vores topscorer, ikke mindst takket være de imponerende seks scoringer fra ham i sæsonens sidste kamp. Det betød, at holdets "normale" topscorer, Nicolai Danmark Sørensen, måtte nøjes med en andenplads i foråret, fortæller Danny Jensen.

Sæsonen har samtidig givet en vigtig læring til truppen om betydningen af at være klar fra første fløjt.

- Alle kampe har betydning, selv de to første i en turnering! Havde vi ikke kommet sovende i gang, er jeg sikker på at slutstillingen i puljen havde set anderledes ud, siger han.

På trods af en ujævn start blev foråret afsluttet stærkt, og stemningen i klubben beskrives som positiv og fremadskuende.

- Vi står et rigtig fint sted. Sportsligt fik vi sluttet foråret rigtig godt af, og vi glæder os til efteråret igen sparkes i gang. Fodboldbestyrelsen knokler for at skabe de bedste rammer for unge og gamle i klubben, og har vi områdets bedste hjemmepublikum, der kommer og støtter De Blå Hjerter året rundt, fortæller Danny Jensen.

BSI går dermed ind i den kommende sæson med en klar erfaring i bagagen: at hver eneste kamp tæller - fra første til sidste runde.

Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste