Bangsbo Freja vil kæmpe med i toppen
Interview med Betina Nielsen fra Bangsbo Freja.
Hvornår begynder I forberedelserne til den nye sæson, og hvem har ansvaret for træningen i efterårssæsonen?
- Vi begyndte forberedelserne til den nye sæson med at deltage i Strandby-turneringen, hvor vi spillede 2 kampe. Herefter er træningen gået i gang. Træner i efterårssæsonen er fortsat Christian Nielsen, der sammen med spillende assistenttræner Jack Vejle og holdleder Betina Nielsen står for holdet.
Når du ser på den kreds, I er placeret i til efterårssæsonen, hvad tænker du så om denne og er der en specifik kamp som du ser mere frem til end andre?
- Efter i foråret at have været i en pulje med hold vi ikke havde mødt før, er vi nu tilbage til en pulje med hold vi har mødt før, så det bliver spændende at se udviklingen her. Vi ser som altid frem til lokalopgørene med FFI, der altid er med stor intensitet.
Med tanke på den kreds som I er havnet I, hvad er så din målsætning for efteråret?
- Vi skal ligge med i toppen og spille med om oprykning.
Tør du pege på nogle forhåndsfavoritter i jeres kreds, og hvis ja, hvorfor peger du på dem?
- Ikke umiddelbart. Alle hold har deres forcer og vi kæmper alle om det samme.
Når du ser tilbage på jeres forårssæson, hvad føler du så, at I skal forbedre for at stå endnu stærkere til efterårssæsonen?
- Vi skal fortsat have fokus på det mentale og holde fokus på de enkelte kampe.