Bangsbo Freja savner skarphed i uafgjort mod FFI
Interview med Betina Nielsen fra Bangsbo Freja efter kampen mod FFI.
Hvordan vil du opsummere jeres præstation i det intense lokalopgør mod FFI, som endte 1-1?
- Vi havde flere muligheder for at få bolden i kassen, men skarpheden manglede. Jeg synes vi havde spillet det meste af tiden, men til slut i anden halvleg fik vi nogle dumme gule kort fordi vi ikke formåede at holde hovedet koldt overfor dommeren og det skal vi helt klart arbejde med fremover.
Hvilke positive elementer kan I tage med fra kampen mod FFI til de kommende kampe?
- Truppen var ikke fuldtallig grundet ferie, men vi formåede alligevel at få spillet til at glide.
Hvad mener du gjorde forskellen i kampen, der gjorde, at det endte uafgjort?
- Det er helt klart at vi ikke formåede at score på vores chancer - vi manglede lige den sidste præcision i angrebsspillet.
Hvordan er holdets moral efter resultatet i lokalopgøret?
- Vi ville selvfølgelig helst have gået fra banen som det vindende hold, men vi er videre i forberedelserne til næste kamp og vender stærkt tilbage.