Billede beskrivelse

Bangsbo Freja holder de taktiske kort tæt til kroppen

13. juni 2024 kl. 13.01

Interview med Betina Nielsen fra Bangsbo Freja før kampen mod Vodskov.

I skal møde Vodskov på hjemmebane. Hvad type kamp bliver det, og hvordan vil I sikre jer 3 point, så I står med fantastiske kort i hånden til sidste spillerunde?

- Det bliver med en positiv indstilling til at vi godt kan slå dem. Vi skal være mentalt klar og forberedt på at det bliver en tæt spillet kamp, hvor vi gerne skulle stå som vinder efter sidste slutfløjt.

Hvordan vil I bygge videre på jeres succes fra den seneste kamp mod Dybvad/Hørby?

- Vi skal stå knivskarpt og klar til næste kamp og med fuldt fokus i alle 90 minutter.

Hvilke taktiske justeringer overvejer I at implementere for at sikre sejren mod Vodskov?

- Der er flere forskellige scenarier i spil, men vi holder kortene tæt ind til kroppen og ser frem til en spændende kamp.

Hvilke spillere forventer du, der vil have en afgørende rolle i kampen, og hvorfor?

- Alt afhængig af hvordan kampen går er der flere spillere, der forventes at have en afgørende rolle i kampen, men umiddelbart vil jeg fremhæve holdets anfører Jack Vejle som personen, der går foran og holder hovedet koldt. Han er både holdets indpisker og er god til at holde styr på alle spillets facetter.

Kampfakta:

Kamp: Bangsbo Freja - Vodskov
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 25
Kamptidspunkt: 15. juni kl. 14.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste