Billede beskrivelse

Bagud i næsten alle kampe men alligevel med 21 point i banken

14. juli 2025 kl. 07.00

Interview med Nikolai Mortensen fra Dronninglund.

Dronninglund IF’s cheftræner Nikolai Mortensen fremhæver sæsonens markante profiler – og fortæller om en trup, der aldrig giver op.

– Brønderslev-duoen Toft og Lyngø har scoret over 41 mål tilsammen i sæsonen, og det må siges at være skræmmende. Det er godt, at de to spillere kommer lidt længere op i rækkerne nu, siger Mortensen.

Selv om han vælger ikke at fremhæve enkelte spillere fra eget hold, understreger han, at hele truppen har leveret en solid indsats.

– Alle har haft del i en god sæson. Der er naturligvis spillere, der har vist sig mere frem end andre, og som har været særdeles afgørende, men alt i alt har det været en sæson med gode præstationer hele vejen rundt, forklarer han.

Stemningen i truppen er ifølge Mortensen rigtig god, hvor både unge og mere erfarne spillere trives sammen.

– De mange unge spillere har tydeligvis det godt i hinandens selskab. De få ældre spillere har også stadig noget af ungdommens kådhed uden for banen, og derfor er det bare en gruppe, der er godt sammentømret.

Han fremhæver også holdets evne til at kæmpe sig tilbage i kampe.

– Vores moral og holdånd har vist sig flere gange. Der er meget få kampe, vi ikke har været bagud i, og vi har alligevel skaffet 21 point. Det vidner om, at vi aldrig giver op.

Med sommerpausen for døren opfordrer Mortensen spillerne til at lade op, så de er klar til den kommende sæson.

– Spillerne skal sørge for at nyde sommeren, slappe af, lade batterierne op og nogle skal over deres skader. Forhåbentlig holder de sig også lidt i gang, så de er klar til træningen, som vi påbegynder midt i juli efter cirka tre ugers pause.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste