Asaa/Hjallerup brager frem: Dominerende sejr skaber ambitioner
Interview med Nikolai Juul Jensen, træner for Asaa/Hjallerup efter kampen mod Dybvad/Hørby
- Nikolai, efter en så overbevisende sejr på 7-0, hvad tror du var afgørende for holdets præstation i dagens kamp mod Dybvad/Hørby?
- At spillerne holder sig til vores meget klare og tydelige spillestil, så skal de gode resultater nok komme.
Hvordan vil du beskrive holdets præstation både taktisk og teknisk i dagens kamp, og var der nogle specifikke områder, I havde arbejdet på at forbedre siden sidste kamp?
- Som sagt tidligere har vi en meget klar spillestil, som Dybvad/Hørby fik lov at mærke i dette opgør. Vi spiller som jeg forventer, hvor vi styrer kampen fra første fløjt og til slut, og giver meget få chancer væk. Vi havde ikke som sådan nogle specifikke områder, som vi havde arbejdet med til denne kamp.
Med sådan en dominant sejr bag jer, hvordan ser du på holdets potentiale og ambitioner for resten af sæsonen i Serie 3 Kreds 25?
- Vores ambition er at rykke direkte op. Og så skal vi fortsætte med at bygge på, og stræbe efter at blive endnu bedre. Som jeg har sagt til drengene, de bestemmer selv hvor nemt det bliver.
Er der nogle individuelle præstationer, du gerne vil fremhæve fra dagens kamp, og hvordan ser du på holdets momentum i forhold til den kommende kamp mod Vodskov IF?
- Et hattrick af Asbjørn Moltke er vel oplagt at nævne, men jeg vil også gerne nævne en Nicolaj Thørholm, som fik chancen fra start, og greb den med fulde. Jeg ved at Vodskov har haft en hakkende opstart, men vinder dog stadig deres første kamp mod Sulsted, så er sikker på de kan give os en kamp. Vi skal bare forsætte med det vi har gang i, så venter der 3 point på lørdag.