Billede beskrivelse

Arden kørte flot i 50 minutter men så ramte nedbruddet

14. april 2025 kl. 19.31

Interview med Arnel Becirovic fra Arden efter kampen mod Øster Hornum

I førte 4-2, men tabte 5-4 – hvad gik galt til sidst, og hvordan føles det?

- Vi havde for mange dårlige periode i kampen hvor kampen ryger over på deres præmisser og de får for nemt ved at lave mål. Det var en stor skuffelse for hele holdet da vi følte det var en kamp vi godt kunne have fået noget med fra. Når man scorer 4 mål så skal man have point.

Hvad kunne I have gjort anderledes for at sikre sejr i denne målfest?

- Barberet de personlige fejl væk og have holdt køligheden og tålmodigheden i anden halvleg ligeså flot som vi gjorde i første.

Hvordan vurderer du jeres præstation i kampen mod Øster Hornum på trods af nederlaget?

- Vi fik faktisk en god start modsat den første kamp, så det var positivt. Og så spiller vi faktisk rigtig godt i en 40-50 minutter. Men det nytter ikke noget hvis ikke man kan finde ud af at gøre kampen færdig

Hvad lærte I af at miste føringen og kampen til Øster Hornum?

- Jeg håber vi lærer lidt om kynisme og ikke at miste troen. Kynisme det havde øster hornum sammenlignet med os og det var derfor kampen endte som den gjorde.

Kampfakta:

Kamp: Øster Hornum - Arden
Serie & Kreds: Serie 3 Kreds 28
Resultat: 5-4

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste