Arden IF håber på stærk sæsonstart på hjemmebane
Interview med Arnel Becirovic fra Arden IF før kampen mod Vaarst/Fjellerad
Hvad tager I med fra jeres forberedelser til den kommende kamp mod Vaarst/Fjellerad?
- Vi tager nogle fine præstationer i træningskampene med, hvor jeg synes vi har gjort det tilfredstillende. Og så tager vi selvfølgelig de taktiske ting vi har forsøgt at arbejde på og blive bedre til med ind i første kamp. Vi fortsætter af samme rille og håber på det giver pote i første kamp.
Vaarst/Fjellerad vandt deres første kamp 3-2. Hvordan vurderer du deres præstation, og hvad kan I lære af den?
- Nu har jeg af gode grunde ikke set deres første kamp, så det er svært at udtale sig om det, men vi har været i pulje med vaarst et par gange før og de plejer altid være et solidt og godt spillende hold. Vi har før både vundet og tabt mod dem så jeg forventer en tæt kamp.
Hvordan har I forberedt jer mentalt og taktisk til den første kamp i turneringen?
- Vi har arbejdet med et par taktiske ting i opstarten og træningskampene og har forsøgt at implementere et par ekstra ting til vores spil, så forventer vi er klar til kamp.
Hvad bliver afgørende for, at I får en god start på sæsonen mod Vaarst/Fjellerad?
- At vi lander et godt sted i forhold til at spille vores eget spil. At vi selvfølgelig er klar mentalt til forskellen mellem en træningskamp og en turneringskamp. Og så at vi levere et højt niveau på hjemmebane som vi har for vane.