Billede beskrivelse

Arden IF går all-in mod oprykningsjægerne fra Terndrup

20. juni 2025 kl. 13.00
Opdateret 11. november 2025 kl. 17.08

Interview med Arnel Becirovic fra Arden IF før kampen mod Terndrup

Hvilken type kamp forventer du mod et Terndrup-hold, der spiller med om oprykning?

- Jeg forventer en rigtig svær kamp mod et rigtig dygtigt hold. En kamp, hvor vi nok kommer til at forsvare os mere, end vi er vant til. Men i sidste kamp var vi tæt på at få point, selvom vi var en mand i undertal størstedelen af kampen. Så jeg ser det ikke som umuligt.

Hvordan vil I gribe kampen an, når presset er på begge hold i hver sin ende af tabellen?

- Vi går ind til kampen som underdogs, så det handler om at få noget tro ind i holdet, få folk til at slås for det og spille frit.

Hvad tager I med fra første opgør, hvor I tabte 4-2, som kan bruges i returkampen?

- Vores defensive præstation var en af de bedste i sæsonen – og så, at vi lykkedes med at matche dem langt hen ad vejen med en mand i undertal.

Hvor meget holder I øje med Vaarst/Fjellerads kamp, og påvirker det jeres tilgang?

- Under kampen betyder det ingenting. Det handler om at fokusere og præstere. Men vi har da helt sikkert et øje derover til og tjekker nok også telefonerne ret hurtigt, efter vores kamp er færdig. Vi satser på, at et rigtig stærkt Gug-hold gør arbejdet færdigt.

Kampfakta:

Kamp: Terndrup – Arden IF
Serie 3, Kreds 28
21. juni kl. 14.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste