Billede beskrivelse

Alle 14 spillere bidrog i Thorup/Klims storsejr

11. september 2023 kl. 14.02

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Tommy Kristensen fra Thorup/Klim.

Hvad var nøglen til jeres imponerende sejr over Saltum lørdag?

- Nøglen var at vi som hold, fik sat en virkelig flot kamp sammen. Der er ingen tvivl om, at vi har ledt meget efter en præstation som denne. Derudover var vi skarpe på den sidste tredjedel af banen, hvor vores offensive profiler rammer et flot niveau.

Hvordan påvirker denne sejr jeres selvforståelse som hold?

- Det var rart at vinde en kamp med fint spil over hele banen, som mod Saltum.

Det er altid sjovere når sejren kommer i hus på en så overbevisende måde. Vi trængte alle til at sætte sådan en kamp sammen og have fornemmelsen af at de ting vi gerne ville før kampen, rent faktisk også lykkedes.

Havde I forventet at vinde kampen med så stor en margen?

- Nej det havde vi bestemt ikke. Vi var foran 3-0 i pausen og det gav selvtillid og ro. Flere spillere ramte en flot dag, hvor Mads Helenius Nielsen og Lucas Mose Larsen løb med henholdsvis 7 og 6 stemmer, i den interne afstemning som spillerne bedømmer hinanden ud fra efter kampen. Men alle 14 spillere bidrog på fornem vis og det var en fornøjelse at være en del af, hele vejen igennem.

Hvordan vil I bruge denne sejr til at motivere jer selv fremover?

- Vi vil forsøge at bygge på mange af de ting, som gav os sejren. Det kræver dog at spillerne bevarer den sult og motivation, som de fandt op til denne kamp.

Resultat:

Kamp: Saltum IF – Thorup/Klim
Dato: 9. september
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 26
Resultat: 1-5 (0-3)
Målscorer i kampen:
Nikolaj Faarbæk Bjerre - 2 mål.
Lucas Mose Larsen - 1 mål.
Nikolaj Agesen - 1 mål.
Martin Kirk - 1 mål.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste