Agha: - Vi blev overmatchet individuelt og som enhed

Interview med Mohamed Agha fra AaB efter kampen mod Løgstør IF

Hvordan oplevede du kampen mod Løgstør, hvor I løb ind i et stort 11-0-nederlag?

– Kampen mod Løgstør og det store nederlag på 11-0 var en af sæsonens mest brutale oplevelser – både sportsligt og personligt. Ikke kun på grund af resultatet, men fordi det blev et tydeligt billede på de udfordringer, vi har kæmpet med gennem hele sæsonen: manglende stabilitet, manglende sammenspil og en trup, der ikke var rustet til at matche modstandere med mere kvalitet og kontinuitet.
Vi stillede til kampen med et meget amputeret hold og flere uprøvede spillere, som kæmpede alt, hvad de kunne. Men vi blev simpelthen overmatchet – både individuelt og som enhed. Det var en kamp, hvor tingene faldt fra hinanden undervejs, og hvor vi hverken havde de fysiske ressourcer eller det mentale overskud til at rejse os. Det var en hård oplevelse, men også en, der satte en tyk streg under, at der er behov for forandring og genopbygning. Forhåbentlig bliver det et vendepunkt – et nederlag, man ikke bare forsøger at glemme, men lærer af.

Hvad gik helt galt for jer i kampen – og hvorfor kom I aldrig ind i opgøret?

– Kampen mod Løgstør endte som et af sæsonens klare lavpunkter – ikke kun på grund af det store nederlag på 11-0, men fordi vi aldrig reelt kom ind i kampen.
Allerede forud for opgøret var vi hårdt ramt: Hele 10 spillere meldte afbud, hvilket betød, at vi stillede med en særdeles amputeret trup – præget af uprøvede konstellationer og spillere, der ikke havde spillet sammen før. Det påvirkede både vores organisation, energi og mentale forberedelse. Vi var ganske enkelt ikke klar – hverken fysisk, taktisk eller mentalt. Vi kom skidt fra start, og da først målene begyndte at rulle ind, manglede vi det lederskab og den fælles modstandskraft, der kunne have hjulpet os tilbage i kampen. Løgstør udnyttede vores fejl kynisk og var klart stærkere på både tempo, fysik og sammenspil. Taktisk lykkedes vi ikke med at lukke ned for deres offensive mønstre, og offensivt havde vi hverken ro eller struktur til at skabe noget selv. Det blev en kamp, hvor vi faldt fra hinanden, og hvor nederlaget desværre blev større, end det burde have været. Det var en hård lektion – men også en påmindelse om, hvad der sker, når fraværsprocenten er høj, og kontinuiteten mangler. En kamp vi må tage læring af, både i forhold til trupstruktur, forberedelse og det mentale beredskab i modgang.

Hvordan var det for dig personligt at slutte tiden som træner med en så tung afslutning?

– Det har naturligvis ikke været den afslutning, jeg havde håbet på – hverken sportsligt eller følelsesmæssigt. Det er aldrig nemt at slutte et trænerkapitel i en klub, man brænder for, på en måde hvor man føler, man ikke fik indfriet det fulde potentiale – hverken for holdet eller sig selv. Det har været frustrerende og til tider tungt at stå midt i en sæson, hvor vi kæmpede for at finde stabilitet, sammenhæng og resultater – og samtidig mærke, at de intentioner og idéer, man kom med, ikke helt fik lov til at folde sig ud. Men det har også været lærerigt og udviklende, både som træner og som menneske. Når det er sagt, har jeg stadig en stor taknemmelighed over for muligheden, jeg fik, og over for de mennesker, jeg har arbejdet med – både spillere, ledere og frivillige. Og selv om afslutningen var tung, er det stadig en periode, jeg tager med mig med stolthed og læring. Nu ser jeg frem til at fortsætte mit arbejde i AaB med samme engagement i klubben og dens mennesker.

Hvilke tanker gør du dig om sæsonen som helhed, der endte med nedrykning?

– Når jeg ser tilbage på sæsonen som helhed, står det klart, at vi ikke har formået at leve op til de krav og forventninger, der følger med at spille for AaB – hverken resultatmæssigt, spillemæssigt eller strukturelt. Nedrykningen er det tydelige facit. Men bag resultatet ligger en række dybere udfordringer. Vi har manglet kontinuitet i træning og kampe, vi har ikke haft en fast kerne af spillere at bygge omkring, og vi har i mange perioder kæmpet med for høj udskiftning og for lav tilstedeværelse. Det har gjort det svært at etablere det fælles fundament, der skal til for at præstere stabilt over en hel sæson. Sportsligt har vi svinget for meget. Vi har haft kampe, hvor vi viste potentiale og vilje – men også alt for mange, hvor vi ikke formåede at samle os, hverken taktisk eller mentalt. Det har kostet point, og det har slidt på troen og energien i gruppen. Samtidig må jeg også være ærlig og sige, at vi har manglet en klar, langsigtet retning i seniorafdelingen. Uden en tydelig plan for, hvad vi vil – og hvordan vi vil opnå det – bliver det svært at skabe resultater, fastholde spillere og udvikle en stærk kultur. Nedrykningen er selvfølgelig skuffende – men måske også et nødvendigt wakeup-call. Der er behov for genopbygning, fornyelse og ledelsesmæssig klarhed, hvis AaB’s seniorafdeling skal rejse sig igen. Og selv om det er ærgerligt at afslutte mit trænerkapitel på den måde, håber jeg, at erfaringerne fra denne sæson kan blive brugt konstruktivt til at forme næste kapitel.