Billede beskrivelse

AASI møder RKG i en tæt affære – og vil bruge hjemmebanen som våben

12. maj 2025 kl. 08.00
Opdateret kl. 09.45

Interview med Valdemar Greve fra AASI før kampen mod RKG

Hvordan vil I gribe kampen an og komme tilbage på sporet efter nederlaget?

- Vi skal ikke hænge os selv for meget op i resultatet mod KB81. Vi kan godt spille god fodbold, men vi skal se, om ikke vi kan eliminere nogle personlige fejl. Derudover skal vi bruge 2. halvleg fra KB-kampen, hvor jeg synes, vores organisation var stærk. Vi indkasserer ikke mange chancer, når vi står i organisationen, så hvis vi kan flytte de personlige fejl op på modstandernes banehalvdel, vil vi gøre det lettere for os selv.

Hvem ser du som favorit i den kommende kamp mod RKG – og hvorfor?

- Jeg tager samme standpunkt som til kampen mod KB81. Det er min fornemmelse, at det her også bliver en tæt og anspændt kamp med masser af dueller og fight. Vi kender lidt til RKG og har haft et par kampe imod dem. Vi ved, de har gode spillere på holdet – og ligesom KB, hvis de får tur i den, kan de lave mange mål. Det skal vi have dæmmet op for.

Hvad kendskab har I til RKG, og hvordan vil I bruge det i forberedelserne?

- Vi har tidligere spillet mod dem i Serie 2, og derfor kender vi et par af deres spillere. Vi ved, de har nogle dygtige folk, som vi skal have neutraliseret. Ellers er det vigtigt, at vi har fokus på os selv og på, hvad vi kan gøre i den her kamp. Vi bliver bedre med hver kamp, og vi har et godt hold – så hvis vi overholder aftalerne på holdet, så vælger jeg at være fortrøstningsfuld.

Hvordan vil I tackle RKG’s styrker og forsøge at få de 3 point på hjemmebane?

- Vi begynder at få en rigtig stærk fornemmelse for, hvordan vi gerne vil gribe kampene an på DOMEN, og vi ved også godt, hvordan det er at spille på den bane. Det skal vi bruge til vores fordel. Vi håber også på stor opbakning, som vi har haft de gange, vi har spillet hjemme. Det kommer til at inspirere holdet og bringe noget ekstra energi på banen. Det bliver en intens og god kamp, tror jeg.

Kampfakta:

Kamp: AASI – RKG
Serie & Kreds: Serie 3 Kreds 27
Kamptidspunkt: 13. maj kl. 19.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste