AASI åbner sæsonen med arbejdssejr mod Nordens Paris FC
Interview med Valdemar Greve fra AASI efter kampen mod Nordens Paris FC
Hvordan oplevede du jeres præstation i premieresejren?
- Det var en arbejdssejr mod Nordens i weekenden det kommer vi ikke udenom. Jeg er tilfreds med indstillingen i holdet og den attitude vi havde med på banen, men der manglede kvalitet og overskud på bolden. Vores defensiv var stærk, vores offensiv var ikke god, men nogen gange er det vigtigt også at kunne vinde kampe via en defensiv stærk indsats, og det synes jeg vi gør med Nordens. Det er fedt at vinde de kampe hvor man ikke er gode, så smager øllen ekstra godt efter kampen.
Hvad fungerede bedst for jer i opgøret?
- Evnen til at forsvare eget felt var vores styrke i kampen. Vi holdte Nordens fra at vælte i store chancer, og når det var nødvendigt havde vi også en dygtig keeper, som greb mange bolde og afviste de afslutninger som Nordens havde. Selvom vi ikke kontrollerede med bolden, synes jeg vi gjorde det svært for Nordens at skabe store målchancer, og det skal vi tage med videre.
Hvilken betydning har det for holdet at starte sæsonen med en sejr?
- Det er lækkert, vi er glade og optimistiske for den sæson vi går i møde. Nu har vi prikket hul på bylden og det giver os ro og selvtillid frem mod næste kamp, som vi også forventer bliver tæt.
Hvad tager I ellers med jer fra kampen ud over de tre point?
- Vi skal tage indstillingen fra kampen med videre, både til træning og kampe, så bliver vi en udfordring for alle de hold vi kommer til at møde i denne sæson, det er vigtigt. Vi var effektive i de afgørende situationer i begge ender, og det skal vi bruge i den her sæson, som jeg tror bliver tæt.