Aars kæmper for overlevelse og vil undgå playoff-mareridt
Interview med Daniel Nøhr fra Aars IK før kampen mod KVIK
Hvordan forbereder I jer til kampen mod KVIK, der kæmper for overlevelse?
- Vi skal have et par gode træninger her i midtugen og glemme de sidste 25 minutter i Gundersted. Der skal noget humør og vindermentalitet frem i folk, og så handler det om at rykke sammen i bussen.
Hvordan vil I sikre jer point mod et bundhold som KVIK?
- Vi skal være klar oppe i hovedet og have 100 % fokus på kampen igennem alle minutter.
Hvor vigtig er kampen i forhold til at holde jer over playout-pladsen?
- Det er en meget vigtig kamp imod KVIK, da vi med ét point kan sikre, at KVIK rykker ned sammen med Nørager – men det kræver helt sikkert en sejr, hvis vi ikke skal ud at spille playoffkamp.
Hvordan vil I gribe de sidste to kampe an for at forbedre jeres placering?
- Nu hvor Gundersted har spillet, og Nørager er rykket ned, har vi fået nogle af kortene givet – så vi skal helt sikkert ud at hente point i de sidste kampe. Vi går klart efter ikke at ende på playoffpladsen, og det kræver mindst én sejr.