Aars IK stræber efter topplacering med stærk start mod Vindblæs B
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med - Daniel Nøhr fra Aars IK.
Efter at have været i samme kreds som Vindblæs sidste sæson, hvordan har I forberedt jer til den første kamp mod dem i denne sæson, og hvad er jeres forventninger til at møde dem igen?
- Vi har haft en rigtig fin opstart, hvor vi blandt andet i sidste uge havde 3 træningskampe. De blev selvfølgelig brugt på at komme i bedre i form, men også at afprøve spillere forskellige steder på banen. Dertil har vi har en hel del “hygge” træninger igennem sommeren, så formen er som udgangspunkt stadig fin, hvilket den også skal være med den korte opstart. Jeg forventer en god kamp, hvor man kan se, at mange har lyst til at komme ud og spille fodbold igen.
Hvordan vil I bruge den erfaring, I har fra sidste sæson, hvor I sluttede 11 point foran Vindblæs, og implementere det i jeres spil i denne sæson, og hvordan vil I bruge det til at få en god start på sæsonen?
- Vi startede også sidste sæson imod Vindblæs, hvor vi spillede på en knap så god “bane” med en sejr. Det skal vi ud og gøre igen. Vores sidste sæson, var ikke god nok, når man kiggede på pointene. Det skal vi gøre bedre i år, med mere kynisme i de knap så gode perioder af kampen.
Hvordan har I styrket jer som hold og arbejdet på jeres taktik forud for denne sæson, og hvordan vil I udnytte det til at møde udfordringen med at spille mod Vindblæs på udebane?
- 2-3 ugers opstart rykker desværre ikke de store taktiske ændringer på banen, dog har vi fået et par nye unge tilføjelser til seniorafdelingen, som bidrager til træning og måske byder sig til omkring S3 i løbet af sæsonen.
Hvad er jeres mål og ambitioner for den kommende sæson i Serie 3, og hvordan vil I tage hul på kampen mod Vindblæs med en stærk præstation for at fortsætte jeres gode resultater fra sidste sæson?
- Målet for sæsonen er igen at lege med i den øverste halvdel, hvor vi forhåbentligt skal ned til de sidste kampe, før tingene er afgjort. Ambitioner og forventninger fra min side er der altid en del af - jeg forventer, at vi kan bygge endnu mere på vores offensive spil, som samtidig vil gøre det mindre sårbart i den anden ende. Defensivt skal vi være bedre i år, hvilket jeg mener kan ske på flere forskellige måder, men smider vi en mere solid defensiv oveni hatten på vores sidste sæson, er jeg også sikker på at vi får endnu en god sæson.