Billede beskrivelse

Aars IK går efter ny sejr i hjemmekampen mod MTIF/Klejtrup

16. maj 2025 kl. 10.01

Interview med Daniel Nøhr fra Aars IK før kampen mod MTIF/Klejtrup

Hvordan vil I gribe hjemmekampen mod MTIF/Klejtrup taktisk an?

- Først og fremmest skal vi have de gode momenter med fra sidste kamp imod Bjerregrav. Dernæst skal vi igen have fokus på os selv og på, hvordan vi gerne vil angribe kampen. Jeg har egentlig været overordnet tilfreds med den måde, vi taktisk har grebet kampene an på igennem sæsonen.

Hvad skal I gentage fra sejren i det første opgør mod dem?

- Vi skal være dominerende i størstedelen af kampen igen og lukke ned for de chancer, de kan trylle frem. Der bliver helt sikkert en kønnere fodboldkamp, som der skal spilles denne gang, hvor begge hold er kommet i bedre form – men nok også på en bane, der er bedre at spille fodbold på.

De kommer ligesom jer med en sejr i bagagen – hvad betyder det?

- Det giver altid et boost og selvtillid at gå til næste kamp efter en sejr, så det skal selvfølgelig tages meget seriøst. Det kan blive en meget afgørende kamp for resten af sæsonen for begge hold.

Hvilket udtryk skal Aars IK komme med for at tage tre point igen?

- Vi skal være sultne. Sultne efter en sejr, lave mål, vinde nærkampene og presse tempo i det.

Kampfakta:

Kamp: Aars IK – MTIF/Klejtrup
Serie & Kreds: Serie 3 Kreds 29
Kamptidspunkt: 16. maj kl. 18.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste