Aalborg KFUM vil fortsætte bølgen – klar til topopgør mod VRI
Interview med Kim Pedersen fra Aalborg KFUM før kampen mod VRI
Vil I gå benhårdt efter tre point hjemme mod VRI, eller sælger du den for ét inden start?
- Vi går altid efter tre point. Uafgjort gør vi ikke så meget i. Af de sidste 48 turneringskampe + en del playoffkampe har vi kun spillet fire uafgjorte.
Hvordan vil I forsøge at tage initiativet mod et stærkt spillende VRI-mandskab?
- Vi har kæmpe respekt for VRI, som inden turneringsstarten jo var oprykningsfavoritter. Så “bare” fordi de har tabt et par kampe, regner vi dem stadig som oprykningsfavoritter. Vi har set dem både mod Vejgaard og Freja, og det er et stærkt teknisk og løbestærkt hold. Men vi har en plan, som vi håber kan gøre ondt på dem.
Hvordan har I talt om betydningen af kampen i forhold til stillingen i toppen?
- Der er mange point at spille om endnu – også efter denne kamp. Men det ville da være skønt, hvis vi kunne gå ind i anden runde som ubesejrede oprykkere. 🙏🏼
Et nederlag kan åbne topstriden – hvordan sikrer I, at det ikke sker?
- Topstriden er åben i forvejen, og det ændrer kampens resultat ikke så meget på. Men vi rider på en bølge for tiden, så lad os bare ride videre. Vi kan jo med en sejr slå et lille hul til dem i tabellen.