Aalborg Freja prøvede taktikkerne, men uheld satte en stopper
Interview med Christian Pedersen fra Aalborg Freja efter sæsonafslutning
Hvilket hold i rækken har været den største overraskelse for dig, og er der et hold, du forventede mere fra?
- St. Restrup har klart været rækkens bedste hold. De har virkelig styr på deres spilkoncept. AaB rykkede op sammen med os, og har da også fået et par forstærkninger oppe fra deres DS, men de har spillet en flot sæson og kæmpede flot med omkring 2. Pladsen langt hen i sæsonen. Storvorde havde jeg forventet mere af inden sæsonen gik i gang og det blev også det eneste hold vi slog.
Er der omvendt et hold, du mener kunne have præsteret bedre, og hvorfor tror du, de ikke fik det optimale ud af sæsonen?
- Hirtshals. Jeg ved de har været hårdt ramt på holdet, men jeg synes de spiller noget frisk direkte fodbold. Og som tidligere skrevet herinde, er det vildt vi "kun" taber 3-0 deroppe.
Hvis du ser tilbage på kampene, er der noget, du ville have ændret taktisk, hvis du fik chancen igen?
- Nej. Vi prøvede mange ting i sæsonen i håb om, at få startet en stime og ikke mindst fundet den taktik som passede til holdet på serie 1 niveau. Men med stor udskiftning til træning og kamp blev det svært. En del har trænet med vores 1. Hold herre (hvilket er fantastisk) og flere fik debut, samt vi ligesom mange andre har været ramt af almindelig afbud og skader.
Er der en spiller på jeres hold, som virkelig trådte frem og overraskede positivt i løbet af efteråret?
- Årets spiller blev vores anfør Jens Klitgaard, som igennem hele året (også i efteråret) har haft et højt bundniveau. Derudover prioriterer han virkelig fodbolden, og har stort set ingen afbud hele året.
Hvem blev topscorer for jer i efteråret, og hvor vigtig var hans indsats for jeres samlede præstation?
- Martin Bregtson. Fantastisk udvikling han har været igennem, som også er blevet belønnet med flere træninger sammen med vores 1. Hold. Og så scorer han et sindssygt flot mål på udebane mod Storvorde.
Hvis du skulle udnævne "Efterårets spiller" hos jer, hvem ville du pege på, og hvad har han tilført holdet?
Jens Klitgaard. Vores anfører