Billede beskrivelse

Aalborg Freja knuste AaB og holder sig til i toppen af JS1

26. maj 2025 kl. 16.03

Interview med Simon Gasberg fra Aalborg Freja efter kampen mod AaB

Hvordan oplevede du kampen mod AaB, hvor I vinder hele 8-0 – var I virkelig 8 mål bedre?

- Som en kamp med spil til ét mål, hvor det hold, AaB kommer med, på ingen måder er gode nok til at kunne begå sig i en JS1-pulje. Vi var i hvert fald 8 mål bedre, og vi brænder også kæmpe chancer, der kunne have gjort det endnu værre.

Hvad betyder den store sejr for jer – både mentalt og i forhold til tabellen?
Det er altid fedt at vinde fodboldkampe og godt for vores offensive spillere at få tanket selvtillid igennem mål og assists. I forhold til tabellen gjorde det selvfølgelig vores målscore en del bedre. Men da det er tæt mellem tre hold i toppen, kan de indbyrdes kampe godt blive afgørende der.

Hvad lykkedes I særligt godt med i kampen – set fra din plads mellem stængerne?

- Vi lykkedes rigtig godt med mange ting. Vores fase 3 var god – den kunne sagtens have været bedre – men vi bringer den energi og koncentration, der skal til, for at AaB ikke bliver farlige den anden vej. Samtidigt laver vi fire mål på dødbolde, så de spillende assistenter var meget tilfredse med den præstation.

Føler du, at sejren for alvor sætter jer i spil i topstriden med KFUM og VRI?

- Det kan man godt sige. Internt er afstanden den samme som inden runden gik i gang, men afstanden til den resterende del af puljen er nu så stor, at det bliver afgjort mellem os tre – hvem der tager den direkte plads op og playoff’en.

Kampfakta:

Kamp: Aalborg Freja – AaB
Serie & Kreds: Jyllandsserien 1.1
Resultat: 8-0

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste