Billede beskrivelse

Aalborg Freja er motiverede og fokuserede før afgørende hjemmekamp

22. juni 2024 kl. 08.01

Interview med Simon Gasberg fra Aalborg Freja før kampen mod tst Fodbold.

I skal i sidste spillerunde møde tst Fodbold på hjemmebane. I har stadig muligheden for at sikre jer andenpladsen, hvis Aabyhøj snubler på udebane mod Jetsmark. Hvordan ser du på jeres chancer?

- Vi har faktisk muligheden for at stadigvæk at rykke direkte op. Heldigvis har Herning stadigvæk meget at spille for mod Grenå, hvor de med en sejr kan sikre overlevelsen. Samtidigt skal Jetsmark slå Aabyhøj for at være i spil til en playoff placering, så det taler for at vi kan få nogle resultater til at gå vores vej fredag aften.

Hvad er nøglen til at sikre en sejr mod tst Fodbold og dermed øge jeres chancer for at tage andenpladsen?

Vi skal have løst deres defensiv, og måske ændret lidt i vores spillestil rent offensivt. Det kommer vi til at arbejde med i ugens løb.

Hvordan er truppens motivation og fokus forud for denne sidste og afgørende kamp i sæsonen?

Den er høj, vi vil gøre alt for at Aalborg Freja igen kan byde på Danmarksserie fodbold, så det vil vi gøre alt hvad vi kan for at få til at lykkes!

Hvilken betydning har det for jer at spille på hjemmebane i denne vigtige kamp?

Det betyder alt, vi kan forberede os optimalt og vi har vores trofaste tilskuere i ryggen, det er noget vi værdsætter meget!

Kampfakta:

Kamp: Aalborg Freja - tst Fodbold
Serie & Pulje: Jyllandsserien 1.1
Kamptidspunkt: 23. juni kl. 14.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste