AaB skal tage momentum med til Hobro IK-kamp
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Mads Thorup Rønnow fra AaB.
Hvordan forbereder I jer mentalt og taktisk til kampen mod Hobro IK?
- Vi skal tage vores momentum fra sejren mod VRI med til udekampen mod Hobro. Selvom vi har fået et selvtillidsboost, skal vi forblive ydmyge, når vi går ind til kampen mod et Hobro-hold med dygtige spillere. Vi ved også, at Hobro, ligesom os, heller ikke har fået en ønskestart på sæsonen, så de er også motiveret for at få nogle flere point.
Hvad er jeres strategi for at sikre en sejr i denne vigtige udebanekamp mod lokalrivalerne?
- Vi skal i ugen op til kampen arbejde på at blive mere kyniske foran målet. Selvom vi scorede to mod VRI, vil vi gerne score flere. Derudover er lokalopgør altid intense, så vi skal have en høj intensitet i vores træninger i denne uge for at forberede os bedst til kampen mod Hobro.
Hvad skal I fokusere på for at kunne hente alle 3 point med hjem fra kampen mod Hobro IK?
- Vi skal analysere Hobro IK's spillestil og taktik. Dette indebærer at forstå deres styrker, svagheder og spillemønstre, som vores taktiske tilgang skal være baseret på. Når det er sagt, skal vi holde fast i vores egne principper og taktikker, som har virket de seneste kampe.
Hvor vigtigt er det for holdet at få en sejr i denne kamp, både i forhold til tabellen og jeres samlede præstationer i sæsonen?
- Med en sejr over Hobro kan vi lægge stor afstand til bunden, men samtidig lægge et større pres på holdene over os. Vi ved også, at NFB skal møde førstepladsen, Odder, og hvis alt går vores vej, kan vi overhale NFB og komme over stregen.