Billede beskrivelse

7-1 sejr sendte Hobro IK i Danmarksserien

29. juni 2023 kl. 07.20

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Jakob Hjorth fra Hobro IK.

I vinder playoff finalen med hele 7-1 og sikrer jer en plads i Danmarksserien, hvilke ord vil du sætte på jeres præstation?

- Drengene spillede en ufattelig flot kamp og sejren kunne også sagtens have været større. Vi var gode i vores pres, vi var gode i vores boldomgang og lige så meget i vores duelspil.

Hvordan vil du beskrive kampens forløb og hvordan kan det set med dine øjne lade sig gøre at I vinder med hele 7-1

- Vi var bare bedre end dem fra første sekund. Efter 6 minutter førte vi 2-0 og de blev kun kortvarigt lukket ind i kampen, fordi vi forærede dem en friløber, hvor de scorede. Derefter blev vi lige lidt usikre, men da vi 10 minutter senere scorede til 3-1 satte vi igen tempo på og så os ikke tilbage resten af kampen. En virkelig flot holdpræstation af samtlige spillere.

Hvilke ting lykkedes for jer i løbet af kampen og hvad er det vigtigste du kan tage med dig fremadrettet til livet i Danmarksserien?

- Som jeg sagde til drengene inden kampen ville vi ikke kunne tilgive os selv, hvis vi ikke spillede vores spil. Især på et græstæppe som nærmest lignede en kunstgræsbane
så god var den. Og især efter et par kampe før denne, hvor det lignede, at vi var lidt bange for at spille vores spil, fordi der var større chancer for at lave fejl. Og det var en vigtig lektie for drengene. At spiller vi vores spil kan vi byde de fleste hold op til dans. Begynder vi at spille på dueller og med lange bolde kan vi ikke slå mange hold. Og det skal vi huske på selv når det hedder Danmarksserien.

Resultat:

Kamp: Hobro IK – Sædding/Guldager IF
Dato: 21. juni
Playoff DS/JS1:
Resultat: 7-1
Målscorer i kampen: Sebastian Beraque x2, Jonas Sneftrup x2, Tobias Lennert, Oliver Overgaard

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste