3 point løfter selvtilliden og sammenholdet
Interview med Lasse Nymann fra Vaarst/Fjellerad IF efter kampen mod Skørping IF Frem.
Hvor vigtigt var det for jer at sikre sejren over Skørping, som I skal forsøge at holde bag jer?
- Det var en enormt vigtig sejr, da vi helt sikkert kommer til at ligge og kæmpe med Skørping når tabellen skal gøres op.
Hvad var nøglen til, at I kunne vinde så overbevisende med 3-0 på hjemmebane?
- Det ender 3-0, men det var en meget tæt kamp inden vi får åbnet scoringen. Men en af hoved nøglerne var vores defensive præstation, hvor jeg synes vi har skabt en rigtig solid organisation. Derudover viser vi vores styrke på eget græs, hvor vi nu har vundet 2 ud af 2 mulige kampe.
Hvordan vil du beskrive jeres præstation og sammenholdet på banen i denne kamp?
- Som sagt stod vi rigtig godt på banen, hvorfor vi havde en følelse af, at det godt kunne forløse sig offensivt også. Man skal ikke undervurdere betydningen af 3 point, både i forhold til stemning og selvtillid i truppen.
Hvordan vil denne sejr påvirke jeres tilgang til de kommende kampe i rækken?
- Vi fortsætter med 2 hjemmekampe mere, hvor vi helt sikkert har fået tro på at det kan blive til endnu flere point, i jagten på at være "best of the rest" i puljen.