Billede beskrivelse

3 kampe - 3 sejre og 19 mål imponerende start for Nørresundby fB

24. august 2023 kl. 19.03

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Flemming Prip fra Nørresundby fB.

At score 19 mål på tre kampe er en imponerende præstation. Kan du identificere nogle nøgleelementer i jeres angrebsspil eller taktik, der har bidraget til denne målrigdom og konsekvens?

- Vi spiller endnu en god kamp, som vi kontrollerer fra start til slut. Vi har nok bare lige et ekstra gear i forhold til vores modstandere hidtil, og så spiller vi bare hurtigt og direkte for tiden.

Med tre sejre i tre kampe ser det ud til, at holdet har fundet en særdeles stærk rytme. Hvordan har du som træner arbejdet med holdets sammenhold og motivation for at opnå sådanne imponerende resultater?

- Sejre avler selvtillid, og drengen stråler i øjeblikket. Vi arbejder hårdt for hinanden og har godt fart i vores spil, hvilket nok har overrasket vores tre første modstandere. Men vi beholder begge ben på jorden og forbereder os til næste opgave.

Sejren over Saltum IF var på udebane med en målscore på 4-0. Hvad var jeres tilgang til kampen, der gjorde jer i stand til at dominere på denne måde, især på modstanderens hjemmebane?

- Med alt respekt for Saltum, så var vi i aftes et bedre fodboldhold. De har et forsøg i hele kampen og vi var i kontrol og på deres banehalvdel store dele af kampen. De folk vi har til rådighed i øjeblikket er vant til spille på højere niveau og det løfter holdet.

Med jeres stærke præstationer indtil videre, kan man forvente, at målet om oprykning til en højere liga er realistisk. Hvordan balancerer du som træner ambitionerne om oprykning med den nødvendige fokus på kamp-for-kamp tilgangen?

- Der er vi slet ikke endnu. Der er kun spillet tre kampe. Vi er glade for den gode start, men arbejder kun videre mod den næste kamp, og holder fokus på den.

Resultat:

Kamp: Saltum – Nørresundby fB
Dato: 23. august
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 25
Resultat: 0-4

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste